• Hundige-station-belysning-SafeExIT

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4

– Skulpturel brobelysning med fokus på tryghed og nem vedligeholdelse

I forbindelse med en renovering af Hundige Station syd for København har SafeExIT leveret en komplet LED belysningsløsning af perronbroen. Løsningen er på én gang tryg for passagererne, yderst funktionel og nem at vedligeholde.

Projektbeskrivelse

SafeExIT leverede i efteråret 2011 en komplet løsning med 696 LED lyskilder til perronbroen på Hundige Station. På baggrund af analyser af bygværk og bygherrekrav kom SafeExIT frem til en løsning, hvor broens konstruktion udnyttes naturligt: LED belysningen sidder som U-profiler i konstruktionens »tagkryds« og opfylder kravene om tryghedsbelysning og giver samtidig en smuk – næsten skulpturel – lyseeffekt på selve brokonstruktionen. På trappeløbene er LED belysningen monteret på en ny håndliste, hvorfra lyset spredes ud på trinfladerne.

Det er en rimelig markant løsning – og smart at man har udnyttet det, der var i forvejen. Vi har haft en rigtig godt sparring med SafeExIT – Projektleder Jan Bech, DSB Ejendomme

Tryghed

• Løsningen er udformet, så der er lys på personernes ansigter.
• Nemt at overskue strækningen fremad (især på trapper og overgang fra gangbro til offentlig sti.)
• Lyset blænder hverken de gående eller lokoførerne.

Funktionel

• Tager højde for hærværk, da lyskilderne er “gemt væk” i beskyttende profiler.
• LED-levetid: 50.000 timer.
• Strømforbrug: 1 kw i timen for hele løsningen (33% mindre end med de gamle skotlamper.)
• Ukompliceret at montere løsningen.

Nem vedligeholdelse

• Teknikken er samlet inde bag integrerede bokse, så det er nemt at finde og udbedre eventuelle fejl.
Hvis en diode skal skiftes, monterer man blot en ny ved at fra- og sammenkoble ledningsstikkene.

Har du spørgsmål vedrørende løsningen på Hundige station, er du velkommen til at kontakte projektchef Karsten Kristoffersen på tlf. 4320 8939.